FYRVÆRKERI FESTIVAL
  • FORSIDE
  • Billetsalg
  • PROGRAM
  • INFO
    • SPØRGSMÅL OG SVAR
    • BUSSER
    • UDLODNING

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

PRAKTISK INFO
  • Festivalen bliver afholdt på
    ​Viborg Dyreskueplads
    Fabrikvej 19A, 8800 Viborg
  • Festivalpladsen åbner kl. 12:00 og lukker kl. 01:30​
ORDENSREGLEMENT
Alle anvisninger fra Fyrværkeri Festivals personale skal efterkommes.
  • Kun betalende eller inviterede gæster har adgang til Fyrværkeri Festivals område.
  • Ved indgang til festivalpladsen skal du lade dig visitere for at få adgang. Dette for at sikre både din og andres sikkerhed. Der er desuden en række genstande, som du ikke må have med - dem kan du læse mere om længere nede på siden under 'Ankomst til festivalpladsen'.
  • Vold og trusler er forbudt og medfører bortvisning og mulig politianmeldelse.
  • Utryghedsgivende grupperinger og markeringer samt banderelaterede personer har ingen adgang. Det er ikke tilladt at bære rygmærker eller andre banderelaterede symboler.
  • Personer under 18 år må ikke indtage alkohol på området. Vi opfordrer desuden til, at børn og unge ikke opholder sig på festivalpladsen efter kl. 20:00.
  • Alle former for besiddelse, salg eller indtagelse af narkotika medfører øjeblikkelig bortvisning og bliver anmeldt til politiet.
  • Crowd surfing og stagediving er strengt forbudt.
  • Security kan afvise personer uden yderligere begrundelse.
  • Åben ild og fyrværkeri er ikke tilladt på området.
  • Øvrig dansk lovgivning skal efterkommes.
BILLETTER
Alle former for billetter sælges online gennem Billetsalg.dk.
KAN JEG FÅ REFUNDERET MIN BILLET?
Fyrværkeri Festival refunderer ikke billetter. Ønsker du ikke at bruge din billet, kan du forsøge at sælge den privat. Festivalen kan ikke hjælpe med salget.
KAN JEG SÆLGE MIN BILLET TIL EN ANDEN?
Vi køber ikke billetter tilbage og vi kan heller ikke sælge din billet videre til en anden. Hvis du ønsker at sælge din billet, skal du gøre det privat. Du kan gennem Billetsalg.dk overføre din billet, når du har fundet en køber. Du kan læse vejledningen til det her: www.billetsalg.dk/TranTerms/TermsBillet
JEG HAR BRUG FOR AT HAVE EN LEDSAGER MED. HVAD GØR JEG?
Du skal købe en ledsagerbillet. Den købes online gennem Billetsalg.dk og koster 50 kr. Ledsagerbilletten skal fortsat fremvises sammen med et gyldigt ledsagerkort og kortets ejermand skal have købt en almindelig entrebillet i forsalg.
​ANKOMST TIL FESTIVALPLADSEN
HVORDAN SER DET UD MED TRANSPORTMULIGHEDER OG PARKERING?
De ordinære busser og toge til/fra/i Viborg kører som normalt. Der er ikke indsat ekstra busser og toge. Vi henviser til rejseplanen.dk for køreplaner.

Vi arrangerer særlige festivalbusser fra bestemte byer og i selve Viborg. Se mere under BUSSER.

​Vi opfordrer til, at man lader bilen stå hjemme. Er det ikke muligt, skal du være opmærksom på at nogle veje omkring festivalpladsen muligvis er spærrede. Vi anbefaler, at man parkerer ved rådhuset og enten går herfra eller tager den særligt indsatte shuttlebus, som i øvrigt er gratis at benytte.

Der er handicap parkering ved Fabrikvej 12. For at komme ind til parkeringspladsen skal du igennem en afspærring og det krævet et handicapkort.
​
Parkeringspladsen ved Meny og parkeringspladserne ved de andre virksomheder i området er forbeholdt virksomhederne og deres kunder.
HVILKE GENSTANDE MÅ IKKE MEDBRINGES PÅ FESTIVALPLADSEN?
  • Våben og våbenlignende genstande
  • Mad og drikkevarer
  • Telte og pavilloner
  • Paraplyer
  • Bannere
  • Fyrværkeri o.l.
  • Grill
  • Levende dyr
  • Professionelle kameraer
  • Videoudstyr
  • Festivalstole og andre former for møbler​​
  • Barnevogne og klapvogne
Forsøg på indsmugling medfører bortvisning.
MÅ JEG HAVE EN FESTIVALSTOL MED PÅ FESTIVALPLADSEN?
Nej, ingen festivalstole eller andre former for stole. Vi er mange mennesker på pladsen og skulle der ske en ulykke, hvor pladsen skal evakueres, foregår det bedst, hvis vi alle ikke skal hoppe over en masse stole for at komme ud.

Der kan gives tilladelse til festivalstol i yderste tilfælde og i så fald skal behovet kunne dokumenteres.
HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG ØNSKER AT FORLADE PLADSEN OG KOMME IGEN SENERE?
Du skal købe et udgangsarmbånd INDEN du forlader pladsen. Armbåndet kan købes i infovognen nær udgangen på pladsen og koster 50 kr. Når du har købt et udgangsarmbånd kan du gå fra og til pladsen så meget du vil.
HVILKE OVERNATNINGSMULIGHEDER ER DER?
Vi tilbyder ingen overnatningsmuligheder og har ingen særlige aftaler herom. Viborg og omegn har dog flere gode muligheder og dem kan du læse mere om her: www.visitviborg.dk/viborg/overnatning
​PÅ FESTIVALPLADSEN
​ER DER GARDEROBE PÅ FESTIVALPLADSEN?
Nej, der er ingen garderobe. Der er tilladt at have mindre tasker med ind på pladsen.
HVILKE BETALINGSMULIGHEDER ER DER PÅ FESTIVALPLADSEN?
Der kan betales med alle former for betalingskort i alle barer og boder.

Festivalen er kontantfri, hvilket betyder, at du ikke kan betale med kontanter i vores barer og boder. Du kan dog købe drikkekort på festivalpladsen med dine kontanter.
KAN DER HÆVES PENGE PÅ FESTIVALPLADSEN?
Nej, festivalen er kontantfri og der kan derfor ikke betales med kontanter i vores barer og boder. Har du kontanter med, kan du dog købe drikkekort på festivalpladsen.
​MAD OG DRIKKE
HVORDAN FUNGERER DRIKKEKORTENE OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Answer to question 0
HVILKE MULIGHEDER FOR MAD ER DER PÅ FESTIVALPLADSEN?
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke på festivalpladsen.

Vi har et bredt udvalg af mad på pladsen. Der kan både købes pølser, burgere, pomfritter, ribbenstegsburger, kebabmix, pizza, pandekager, falaffel og beyond-bøf. Er du glutenallergiker kan alle burgere fås med glutenfrit brød.
Hvordan ser det ud med drikkevarer på pladsen?
Vores gode ven Royal Unibrew sørger for både pilsner og classic. Herudover sælger vi Mokaï og Shaker, og vi sælger naturligvis også vand, Pepsi Max, Faxe Kondi, Nikoline og Booster.

Nohrlund baren sælger lækre drinks. Vodka & Juice baren sørger for d-vitaminer og Vodka & Booster baren sørger for energi.

I Vin & Bobler kan du naturligvis købe vin. Både hvid, rød og rosé. Søde bobler og champagne. Du kan også købe alkoholfri bobler og alkoholfri øl her.

Viborg Bryghus er også på festivalpladsen og hos dem kan du naturligvis købe de gode lokale øl.
POLITIKKER
ALKOHOLPOLITIK
For at købe og indtage alkohol i alle former på festivalpladsen skal man være fyldt 18 år. Dette fremgår desuden også af festivalens ordensreglement.
Alle barer på festivalpladsen drives af Fyrværkerifestivalens Venner og der udbydes i alle barer både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke.
Arrangøren minder publikum om at drikke masser af vand og hjælpe den gode stemning på vej ved at drikke med omhu, passe på hinanden og være opmærksomme på vejret, da sol og varme kan få alkoholen til at slå ekstra hårdt. Det er muligt at købe vandflasker i alle barer.
Det er ikke tilladt for festivalens medhjælpere og frivillige at indtage eller være påvirket af alkohol under vagt. Dette bliver alle medhjælpere og frivillige informeret om af deres nærmeste ledere.
OMSORGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK
Arrangøren arbejder målrettet på at skabe en festival, hvor publikum, gæster, leverandører, kunstnere, deres crew samt medhjælpere og frivillige har de optimale muligheder for en tryg og sikker arrangementsdag.
Arrangøren udarbejder løbende risikovurderinger af udvalgte aktiviteter. På baggrund af risikovurderingerne implementeres en række forebyggende sikkerhedsforanstaltninger.
Arrangøren etablerer derudover det nødvendige beredskab til at visitere og behandle de personer, som alligevel måtte få behov for hjælp.
I tilfælde af uheld tilstræber arrangøren, at alle involverede har adgang til et højt serviceniveau og professionel hjælp, når det gælder håndtering af sygdom og tilskadekomst.
Det er arrangørens mål at have et optimalt og fortløbende samarbejde med myndighederne, således at beredskabets omfang og opbygning løbende er afstemt med myndighedernes krav og gæsternes forventninger. Myndighedernes godkendelse af arrangørens sikkerhedsplan er en forudsætning for afviklingen af festivalen.
BØRN- OG UNGEPOLTIK
Festivalen henvender sig primært til det voksne publikum, men børn og unge er naturligvis også velkomne. Det er forældrenes ansvar at vurdere om børnene eller de unge mennesker kan overkomme at deltage i en festival med høj musik, mange mennesker og alkohol. Fra arrangørens side anbefales det, at børn og unge ikke opholder sig på festivalpladsen efter kl. 20. På baggrund af bl.a. denne anbefaling sælges der ikke børne/ungebilletter. 
KONTAKT
INFO@FYRFEST.DK
ARRANGØR
Fyrværkerifestivalens Venner
CVR: 38326562

Billede
  • FORSIDE
  • Billetsalg
  • PROGRAM
  • INFO
    • SPØRGSMÅL OG SVAR
    • BUSSER
    • UDLODNING